onsdag den 11. juli 2012

Italiensk brød med marineret kylling

Jeg fik sådan lyst til noget let og lækkert, derfor lavede jeg mig et italiensk brød med marineret kylling. Mmmhh! Jeg skar nogle tynde skiver af et pampas-brød, og ristede det på min supergode brødrister. Egentlig skal brødet ristes på grillen, men hvis man ´kun´ skal lave brød, synes jeg det er unødvendigt at starte grillen for det. Derfor ristede jeg brødet på min brødrister, som er gammel men rister super godt, så brødet bliver dejligt sprødt i modsætning til nogle af nutidens brødristere. Da brødet var ristet, pillede jeg et hvidløg og ´smurte´ på brødet, så lagde jeg den marineret kylling ovenpå. Super simpelt og lækkert, kan anbefales som en forret eller til tapas. Kyllingen var en vinge fra dagen før, som jeg rev fra hinanden (man kan også skære det), blandede det i en skål med rapsolie, salt, peber, røget paprika og friske krydderurter fra urtehaven. Det gode ved denne ret er, at man kan få rester fra aftenen før til, at smage super dejligt. Håber I kan lide det.

God onsdag! VH

Ingen kommentarer:

Send en kommentar