mandag den 31. december 2012

Julekonfekt og chokolade


I min familie har vi traditionen tro lavet konfekt og chokolade her i hjerternes tid, dog har vi i år skåret en del ned. Vi laver alle det vi har lyst til, og så lægger vi det fint på forskellige fade og skåle, men da vi som skrevet har skåret ned i år, har vi anbragt godterne på denne fine (og gamle) opsats med blonder og guld. Den er gået i arv fra min mormor til min mor, men hvor min mormor har den fra, ved jeg ikke. 

Som i sikkert kan se, er det ikke al chokoladen, som er hjemmelavet, da noget af chokoladen var en del af en firmagave. 

Glædelig jul og godt nytår!♥

Brændte mandler - marcipan og nugat hjerter overtrukket med hjemmelavet lakridschokolade - fyldte chokolader -  orangemandler 




Flere fyldte chokolader - marcipankugler med alkohol -
marcipan overtrukket med chokolade med hasselnød - After 8 






torsdag den 6. december 2012

Julekys



Så er der virkelig dømt julestemning - der er nemlig blevet bagt JULEKYS i danske, traditionelle julefarver. 







På billederne ligner det måske hvid og orange/laksefarve, men det er faktisk hvid og rød. De bringer gejst til den søde tand, og smager dejligt.

Glædelig torsdag!♥

tirsdag den 4. december 2012

Endelig December

Så er der 20 dage til jul! 


Det er så dejligt at høre den knasende lyd, når man går på den nye sne. Jeg finder virkelig decembermåned og julen romantisk, når man står ude, mørket kommer, lysene tændes og det begynder at sne. Så skønt! 

Jeg vil snart skrive et indlæg med julesmåkager og kys. 

Glædelig jul og god tirsdag!T

onsdag den 21. november 2012

Juleønsker

Royal Copenhagen Hvid Riflet sukkerskål til 99 kr.
Så er mine juleønsker klar, og som altid er min ønskeliste laaaaang, så jeg viser jer kun et lille udvalg af mine ønsker. I år ønsker jeg mig lækkert isenkram, så jeg forhåbentlig kan invitere venner og familie hjem til dejlig middag med lækkert stel. 


Georg Jensen Copenhagen kniv med grillskær til 149 kr. 


Georg Jensen Copenhagen spiseske til  129 kr. 

Georg Jensen Copenhagen spisegaffel  til 129 kr. 
Denne lækre kaffekop med underkop til  249 kr.


Kähler Omaggio vase sort-violet 30,5 cm høj til 399,95 kr.




Sagaform Hands salatbestik til 99,95 kr.















'Hold da helt hus' - Den ultimative husmoderbog af Ann-Alicia Thunbo Ilskov og Julie Skals til 199,95


Jeg håber, at det kan give jer lidt inspiration på den anden side af computerskærmen, til jeres egen ønskeliste eller som gave til andre. 

God Onsdag!♥


mandag den 12. november 2012

Julelook

Eftersom det snart er jul (halvanden måned) og julestemningen så småt kommer, i takt med butikkerne julepynter deres facader, og julekatalogerne er kommet indenfor døren, ville jeg lige "pynte" siden op til årstiden. Senere vil jeg skrive et indlæg med noget af det isenkram jeg ønsker mig til Juleaften. 


God mandag! Venlig hilsen ♥ 

tirsdag den 18. september 2012

Mmmhhh for Müsly




I dag havde jeg virkelig lyst, til at kredse og hygge på den sunde måde. Så jeg lavede müslybare, som smager så dejligt. 

Der skal bruges: 
Mandler 
Græskarkerner
Solsikkekerner
Tørrede tranebær
Kakaopulver
Glukosesirup el. honning

Hak mandlerne i overskuelige stykker, og læg dem på en bradepande med papir. Tag græskarkerne, solsikkekerne og de tørrede tranebær (antal gram efter eget valg) og drys dem over de hakkede mandler. Sprøjt nu glukosesiruppen ud på blandingen, og miks det godt rundt. Drys derefter kakaopulver eller evt. lakridspulver ud over. Sprøjt så lidt ekstra glukosesirup på blandingen, og sæt bradepanden ind i ovnen på 200 g. til de bliver gyldne (ca. 12-15 min.). Lad den varme blanding køle af, og skær derefter den over i fine lige stykker. Så er der hjemmelavet müslybare. Mmmhhh. 

God tirsdag! Venlig hilsen & god fornøjelse ♥



lørdag den 1. september 2012

Hawaiifest



I aften kom der intet indlæg, da jeg var til Hawaiifest sammen med alle de andre studerende. Det var super hyggeligt, med DJ, mad, fest og lys. Vi drak og skrålede fra start til slut, og havde det super sjovt. Det var så festligt, og lige hvad vi trængte til. 

Godnat! VH og husk at tage jer tid til skæg og pjat!  

mandag den 27. august 2012

Lækkersulten





Har lige læst en artikel om sundhed. Det viser sig at hvis man spiser en stor chokoladebar, så indtager man lige så mange KCAL, som hvis man spiser en vandmelon på 1,4kg. Det viser sig også, at hvis man spiser bare 200 gr. pomfritter, ja så indtager man lige så mange KCAL som, hvis man spiser 1,8 kg. gulerødder. Tænk lige over det, næste gang sulten melder sig og du får lyst til noget lækkert.

God mandag! VH


fredag den 24. august 2012

Smart tilbehør

Jeg er simpelthen faldet for denne smarte kniv fra Normann Copenhagen. Den er super smart til unge og ældre, som måske ikke har så mange kræfter, og så er det et flot design. Den fåes i flere smarte farver, og er et godt bud på julegave til f.eks. unge som snart flytter hjemmefra, da den kan snitte flere forskellige madvarer.



God fredag samt weekend! VH 

mandag den 6. august 2012

Lækkert i Løkken

I går var jeg med familien i Løkken, hvor vi først var på stranden og derefter gik rundt og kiggede i de forskellige butikker. Vi fandt en hyggelig og lille forretning som solgte adskillige lækre olier, snacks, øl osv. Jeg faldt over disse lækkerier med trøffel, som skal koges. Vi blev anbefalet at putte lidt fløde oveni, mmmmhhh det lyder så lækkert, glæder mig til at smage dem. 

God mandag! VH



søndag den 29. juli 2012

Steg, kartofler og humus


I gåraftes stod den på en covettesteg, krydret kartofler og mini toast med hjemmelavet humus. Stegen skar vi riller i på tværs af hinanden i det øverste lag, derefter blev den krydret med salt og peber. Så kom den ud på grillen, hvor den blev rigtig lækker.
Kartoflerne blev gjort rene, men beholdte skrællen, skåret over i halve, lagt i et fad, marineret, hvorefter salt- og peberkværnen strøg over dem sammen med røget paprika. De kom derefter ind i ovnen, til de blev gyldne.
Mini toast-brødene har jeg købt i Tyskland, men de er nøjagtig ligesom dem man køber i Danmark, bortset fra at de er større. Den hjemmelavede humus lavede jeg af kikærter, som havde stået i blød natten over. Derefter skyllede jeg dem, og kogte dem i masser af vand i 40 min. Så hældte jeg vandet fra, og hældte kikæterne ned i foodprocessoren sammen med en smule vand, salt, peber, lidt citron, frisk hvidløg, en skvat madolie samt nogle blade basilikum. Det blev rigtig lækkert, håber I blev inspireret.

Marinaden til kartoflerne:
Ca. ½ dl olie
Røget paprika
Salt
Peber
Cayennepeber
Spidskommen


God søndag! VH

onsdag den 11. juli 2012

Italiensk brød med marineret kylling

Jeg fik sådan lyst til noget let og lækkert, derfor lavede jeg mig et italiensk brød med marineret kylling. Mmmhh! Jeg skar nogle tynde skiver af et pampas-brød, og ristede det på min supergode brødrister. Egentlig skal brødet ristes på grillen, men hvis man ´kun´ skal lave brød, synes jeg det er unødvendigt at starte grillen for det. Derfor ristede jeg brødet på min brødrister, som er gammel men rister super godt, så brødet bliver dejligt sprødt i modsætning til nogle af nutidens brødristere. Da brødet var ristet, pillede jeg et hvidløg og ´smurte´ på brødet, så lagde jeg den marineret kylling ovenpå. Super simpelt og lækkert, kan anbefales som en forret eller til tapas. Kyllingen var en vinge fra dagen før, som jeg rev fra hinanden (man kan også skære det), blandede det i en skål med rapsolie, salt, peber, røget paprika og friske krydderurter fra urtehaven. Det gode ved denne ret er, at man kan få rester fra aftenen før til, at smage super dejligt. Håber I kan lide det.

God onsdag! VH

fredag den 6. juli 2012

Pølsehorn på picnic

I dag var mine søstre på picnic i stuen da det regnede rigtig meget udenfor. Dertil havde de bagt pølsehorn, som jeg lige vil vise et billede af.

Endnu en gang god weekend! VH


Frisk look

Så fik bloggen lige en ny og mere sommerfrisk farve.

God sommer til jer alle! VH

Steg med ovnbagte kartofler

I aften stod den på en couvette/cuvette-steg, marinerede kartofler med hvidløg og friske, danske krydderier og friskbagt brød med smør, samt vanille budding med grofthakket chokolade som topping til dessert. Stegen blev stegt på kulgrillen.

God weekend! VH


Kartoflerne blev skyllet godt, og skåret i halve skiver. Derefter dækkede jeg et ovnfastfad af nogle af kartoflerne, og hældte en marinade med hvidløg og røget paprika over kartoflerne. Så dryssede jeg friske krydderurter udover. Dernæst lagde jeg flere kartofler ovenpå med marinade, og gentog alt det jeg gjorde ved første lag. Derefter krydrede jeg kartoflerne med groft salt og en peberblanding, og satte kartoflerne ind i ovnen ved 200 grader til de blev gyldne.


Stegen blev krydret med salt og peber, og sat på grillen. 



 Friskbagt brød som blev spist med smør.


Hjemmelavet vanillebudding med grofthakket mørk chokolade.

fredag den 29. juni 2012

Marinerede kyllingfileter med tilbehør

Så blev det fredag, og i aften stod den på marinerede kyllingfileter, halve rosti-kartofler, brød med smør og gulerødder. Jeg må dog indrømme, at kartoflerne var på pose, og dermed ikke hjemmelavede, desværre... Normalt vil jeg aller helst have mad lavet fra bunden, det smager bedst, og man ved hvad man har med at gøre, men i aften skulle det altså være lidt nemt. Gulerødderne skrællede jeg ikke, men lod skrællen sidde da det jo er sundt, derimod gjorde jeg dem rene for jord med en svamp, og skar selvfølgelig det grønne af. Kyllingfileterne var marineret i:


Rapsolie
Salt
Peber
Texas peberblanding
og røget paprika


Derefter blev kyllingfileterne stegt på en varm pande. God weekend samt sommerferie til de heldige! VH 

 Gulerødderne blev lagt i vand, så holder de sig bedre og forbliver sprøde. 



 Kyllingfileterne lagt i marinade. 

Kyllingfileterne samt de halve rosti-kartofler. 

tirsdag den 26. juni 2012

SommerSmoothie


Jeg fik lige lyst til en dejlig sommersmooothie bestående af:
En lille håndfuld brombær
Æblejuice til bærene blev dækket
Samt en banan

God tirsdag! VH

lørdag den 23. juni 2012

Godnat fra Grillfesten

Nu er de sidste gæster taget hjem, og grillfesten er gået forrygende... Eller det vil sige, at nogle af kartoflerne brændte på. Men der var i hvert fald masser af frisk salat med frisk mango og spicy græskarkærner. Der blev hygget, grinet og snakket om de store og små ting her i livet. Og ja så blev der kysset i krogenede. Efter grillmiddagen gik alle pigerne i køkkenet, for at rydde op efter middagen, og de friske fyre gik foran tv'et for, at se EM. Efter EM og en film spiste vi frugtsalat med råcreme. Det gik lige i madhjerterne hos drengene, som selvfølgelig tog flere gange. Dejligt. Efter desserten gik vi alle en tur for, sådan noget mad har det jo med at sætte sig de forkerte steder.

Godnat! VH

fredag den 22. juni 2012

Grillaften




I dag skriver jeg mit første indlæg, og jeg er super spændt. Jeg skal holde grillaften med nogle venner, hvor vi laver mad og ser fodbold. Desværre er Danmark jo ude af EM, men vi fester videre, da der jo er OL i sigte. Vi har pyntet op i rødt og hvidt. Her ser I nogle af billederne fra under madlavningen, der vil komme flere billeder senere.

God weekend! VH